Av av, Jakob

En historisk dårlig meningsmåling – bare 8,8 procent – sætter Jakob Ellemann-Jensen under voldsomt pres. Der skal ikke komme ret mange flere af den slags målinger, før Venstre-baglandet for alvor begynder at ryste på hånden. Socialdemokratiet får også tæsk, og heller ikke Moderaterne klarer frisag. Samlet set går de tre regeringspartier 21 mandater tilbage i forhold til valgresultatet. Hvad blev der lige af danskernes begejstring for det brede samarbejde? Store bededag bliver med sikkerhed fjernet. For der ER ingen vej tilbage for regeringen, med mindre den vil blive håbløst til grin. Nye Borgerlige er også i problemer. Lars Boje Mathiesen kan godt nok glæde sig over, at han bliver ny formand. Men hvad er det for et parti, han kommer til at stå i spidsen for, efter at Mikkel Bjørn har smækket med døren og meldt sig ind i Dansk Folkeparti? Støjberg har også været på banen – i denne uge med et uforsonligt angreb på Jakob Ellemann. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator på Ekstra Bladet, Henrik Qvortrup har svarene. Borgen Unplugged produceres i denne uge i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.