Cigaretforbud er et røgslør

Regeringen har reelt ikke noget bud på, hvordan der straks kan skaffes flere sygeplejersker. Som ellers er hovedproblemet på landets hospitaler. Og da størstedelen af det nye sundhedsudspil tilmed er gamle skuffeforslag, havde sundhedsminister Magnus Heunicke brug for et spektakulært forslag, som hurtigt kunne stjæle opmærksomheden: Derfor lancerede han og S-regeringen i ugens løb et forslag om at ville forbyde salg af cigaretter til alle danskere født efter 2010. Og spin-tricket har faktisk virket. Samtidig fortsætter nedsmeltningen i Enhedslisten, der står splittet mellem på den ene side de unge og moderne og på den anden side de gamle koldkrigere. Tumulten kan hurtigt skubbe vælgere over til SF, som holder landsmøde her i weekenden. Pia Olsen Dyhr er ligefrem begyndt at drømme om ministerposter efter næste valg. Men har det overhovedet nogen gang på jorden? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene.
Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.