Modtagelsen af de tre mødre og 14 danske børn fra Syrien skaber voldsom ballade på Christiansborg. Samtidig har Dansk Folkeparti og Inger Støjberg netop præsenteret en fælles 2030-plan, der skal sætte et bindende mål for, hvor mange udlændinge, der skal udvises i de kommende år. Snedigt bruger de klimaloven som et spejl. Er Støjberg på vej til at melde sig ind hos Dansk Folkeparti? Det er bare ét af mange spørgsmål i en uge, hvor granskningen af minkskandalen er gået i gang, og hvor stort set alle partier i Folketinget blev enige om en ny landbrugsreform. Og ikke mindst ugen, hvor Folketinget åbnede med et brag af en tale – af Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh. To tidligere statsministre har også stjålet opmærksomheden: Ikke mindst Helle Thorning-Schmidt er tilbage, og hun har smældende svirp til Mette Frederiksen. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene.
Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk
Tak for endnu en genial episode. I formår jo at gøre dansk politik bare en smule sjovere og mere spændende i denne efterårstid. Hatten af for det! 🙂
Tak for opdateringen omkring Lars Løkke. Den del nåede jeg ikke at se. Jeg holdt en lille pause da de oversøiske gik på talerstolen. Omkring den tid var det hele ved at nå mæthedspunktet. Kom dog tilbage kort før statsministerens replik samt Ingers tale, og så var det ellers sengetid…
Og ingen tvivl om, at både Radikale og Venstre taber vælgere til projektet Moderaterne. I en tid hvor det synes som om formanden for Radikale har større blik for god stemning i rød stue end helt konkret at presse for konkrete forbedringer før man lader sine mandater tælle med, så er der stensikkert en del radikale, som ikke er helt tilfredse. Alle ved jo, at Ellemann selv engang meldte sig ud og over i LA netop pga den skingre tone i udlændingedebatten, og de facto BURDE Lars Løkkes projekt tiltale ham, men han startede svagt som leder i Venstre, og skulle fremstå som hardliner for at have bare en minimal chance for at hive DF og NB med som støttepartier, som I også har været inde på i et tidligere afsnit…
God weekend