Anarki i Dansk Folkeparti

Partistifter Pia Kjærsgaard har mistet grebet om Dansk Folkeparti. Martin Henriksen stormede ind i partiets hovedbestyrelse – på trods af, at Kjærsgaard netop havde udtrykt stærke ønsker om det modsatte. Weekendens årsmøde udstillede åbne fløjopgør, som hverken hun eller formand Kristian Thulesen Dahl længere er i stand til at tæmme. Forud for kommunalvalget i november truer Kjærsgaard ligefrem med at ville genopstille som formand, hvis Dansk Folkeparti igen får en vælgerlussing. Splittelsen er ude af kontrol, og det er den i en uge, der også har budt på flere spektakulære udmeldinger fra Mattias Tesfaye, hvis forgænger Inger Støjberg til gengæld har haft en god uge i rigsretten. Hun står efterhånden som Dansk Folkepartis eneste redning. Hvis hun selv vil. Enhedslisten har samtidig lanceret en knaldrød skatte-offensiv, som straks har provokeret de borgerlige. Men er Enhedslisten overhovedet ved at udløse en socialistisk revolution ad bagdøren? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene.
Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk og i denne uge også mit.information.dk/videnskab

One thought on “Anarki i Dansk Folkeparti

  1. Tak for endnu en god episode af Borgen Unplugged. Der er som altid guf for alle nørder udi det politiske.

    Som jeg skrev på Twitter i det tredelte tweet:

    === citat ===
    Jeg synes ugens væsentligste pointe fra #dkpol var, at Socialdemokraterne er blevet en bevægelse som centrerer sig omkring rosen af Mor Mette. Jeg fristes næsten til at kalde det sekterisk – og det er farligt for egentlig burde politisk arbejde handle mere om holdninger, og 1/3

    2/3 mindre om personer. Når først man mister evnen til selvkritisk analyse, skabes et miljø, hvor ingen bliver klogere, men alle bliver svagere, fordi det er loyaliteten over for mennesket (læs: lederen) som bliver vigtigere end at være årvågen over for forbedringspotentiale.

    3/3 Når man er så svag, at man har fem partisoldater til at sidde og rose én under et samråd, så afsløres det, at kejseren ikke har tøj på – og det ender i nedtur, hvis ingen tør sige fra…
    === citat slut ===

    God weekend til jer. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *