Socialdemokratiet er endnu engang ramt af en skandalesag om seksuelt magtmisbrug. Syv kvinder har klaget over en nu tidligere partiansats grænseoverskridende adfærd, men føler ikke, at partiet har taget deres klager alvorligt. Indtil i går var der radiotavshed fra Mette Frederiksen, der nu har beklaget den krænkende adfærd. Men hvorfor går statsministeren ikke langt mere offensivt ind i sagen? Og hvad med Kristian Thulesen Dahl? Bør han gå offensivt ind for at stoppe balladen i Dansk Folkeparti, hvor et slagsmål om den politiske linje er brudt ud i lys lue – eller har han i virkeligheden slet ingen politisk pondus længere til at stoppe det, der kan ses som en optakt til det ventende formandsopgør? Hør også om regeringens nye offensiv med en kontroversiel gymnasiereform, der nok skal skabe ballade. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene.
Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk