Genåbning er et minefelt

Kampen om den gradvise genåbning af Danmark er i fuld gang. S-regeringen er under angreb for nøleri, og nu har selv SF meldt sig på banen med krav om, at mere skal åbnes langt hurtigere. Men ”worst case scenario”-mavefornemmelsen synes fortsat at have sit faste tag i de ansvarlige ministre. Men i takt med at smittetallene falder i store dele af landet, begynder den totale nedlukning at være stadig sværere at forklare og forsvare. Er regeringen ved at miste befolkningens tillid? Genåbningen kan blive en sprængfarlig affære – og beskyldningerne mod regeringen for magtfuldkommenhed er kun med til at spidse situationen yderligere til. Samtidig har Dansk Folkeparti stjålet rampelyset – og igen i et negativt lys. Kristian Thulesen Dahl bliver i en ny bog udpeget som den personligt ansvarlige for Dansk Folkepartis monumentale kollaps. Hvor lang tid kan han fortsætte som formand? Nye Borgerlige stormer frem. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene.

Denne udgave af Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk 

One thought on “Genåbning er et minefelt

  1. Denne uges podcast afslørede noget meget væsentligt omkring Socialdemokraternes dobbeltmoral det seneste årti.

    Den gamle gris (Carsten Hansen) kunne godt blive minister, selvom Jeppe Kofod ikke kunne. Den tidligere statsminister vidste, at Mette Frederiksen var uenig i den hårde sanktion mod Jeppe Kofod, så Helle vidste, at han en dag nok skulle blive minister, hvilket han så blev efter valget i 2019. Carstens sag var omgærdet af krav om tavshed, og man kan kun gisne hvor mange blandt lederne i partiet, der rent faktisk KENDTE til denne sag.

    Det er noget forbandet griseri når midaldrende mænd opfører sig som de gør i #dkpol, og jeg fatter ikke, at den slags ikke vækker LANGT større vrede. Kvinderne fik stemmeret for 106 år siden, og vi burde dælme være kommet noget længere…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.