Baglandsangreb på Thulesen Dahl

Oprøret ulmer for alvor i Dansk Folkeparti op til weekendens årsmøde i Herning. Flere lokalformænd vil have partistifter Pia Kjærsgaard tilbage som formand. Dramaet er skruet op til max – og fjerner fuldstændig fokus fra de tre andre partier, som også mødes på årets store politiske ‘Super-lørdag’. Samtidig er Løkke tilbage på stemmesedlen, og den tidligere statsminister siger, at det skal være slut med blokpolitik, symbolpolitik og intentionspolitik. Foreløbig er de politiske hylder i Moderaterne dog fuldstændig tomme for indhold – og det er de i en uge, hvor Inger Støjberg var i den varme stol i rigsretssagen. Hør også om ugens store barselsbombe: Hvorfor er Venstre trådt ind som lynafleder i en følsom debat, som ellers kunne have været ubekvem for Socialdemokratiet? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene.
Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk og i denne uge også mit.information.dk/videnskab

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.