Er Socialdemokratiet ved at tabe det hele på gulvet?

Socialdemokratiet styrtbløder i en ny meningsmåling og er nu under valgresultatet. Målingen viser dødt løb mellem blokkene og er et slag i ansigtet på Mette Frederiksen, der ellers længe har kunnet gå på vandet. Skulle partiet have blandet sig i den truende storkonflikt for de offentligt ansatte, og hvad gør partiet med de varslede besparelser på Danmarks Radio? Er gummiarmen ved at melde sig? Få svaret på det og meget mere i denne udgave af Borgen unplugged, der bringes i samarbejde med www.kaffekapslen.dk
Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

2 thoughts on “Er Socialdemokratiet ved at tabe det hele på gulvet?

  1. Jeg deler analysen om at Løkke kunne være fristet af at udskrive valg ud fra to argumenter udover den gode måling:
    – Mette F har ikke noget alternativ bag sig, og hvad skulle valgkampen handle om? I hendes vælgeres øjne samarbejder hun alt for meget med regeringen, og hvis man alligevel får blå politik, hvorfor så ikke bare beholde en regering, som trods alt skaffer resultater (beskæftigelse m.v.)…
    – Et valgtema kunne nemt blive, at med den røde blok ved man ikke hvad man får, for ingen er enige ‘derovre’…

    Den røde blok er selv skyld i miseren, for A+SF+Ø+Å skulle have samarbejdet på en ny måde UDEN at A (og delvis SF) leflede for DF. Den nuværende parlamentariske situation gør, at Mette skal vælge mellem pest eller kolera. Hun kan ikke vinde et valg hvis solidaritet bliver et spørgsmål på en tv-skærm. Der vil hun virke endnu mere utroværdige end hun i forvejen gør iblandt dem, som har stemt socialdemokratisk.

    Hvis sofavælgerne en dag fik nok af de evindelige skænderier og drillerier med alt for lidt reel politisk substans, så KUNNE der ske voldsomme ryk mage til det vi så ved jordskredsvalget i 70’erne…

    Anyway, tak for god stemning – som altid – på Borgen Unplugged, og god weekend. 🙂

    PS: Skulle dog have taget skærmdump af en bestemt borgmesters tweets, for hun stod ikke 100% bag Mette Gjerskov op til generalforsamlingen – og nu er alle tweets slettet… Undskyld hvis det lyder som en knspirationsteori, men tankevækkende hun ikke forholdt sig helt tavs når flere har antydet, at ledelsen ville af med hende, men blev klogere efter medlemmerne talte med deres stemmesedler lokalt.

    1. Tak for input, Henrik. Også god weekend og god påske til dig!
      Bh, Thomas

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.